Den 17. september kan du blive klogere på vejret - og mediernes dækning af det - når Jesper Theilgaard kommer til Lynge. Pressefoto

Den 17. september kan du blive klogere på vejret - og mediernes dækning af det - når Jesper Theilgaard kommer til Lynge. Pressefoto

Jesper Theilgaard giver den gode fortælling om vejret

Tirsdag den 17. september kommer denkendte tv-meteorolog Jesper Theilgaard til Lynge for at tale om vejret

Lad os tale om noget mere om vejret. Det er vi efter sigende så glade for her til lands, hvilket også ses tydeligt i mediernes dækning af det. Allerede før klima blev dét store politiske emne, udvidede de obligatoriske vejr udsendelser sig i forlængelse af aftennyhederne og blev deres helt egen særudsendelse. Og hvorfor så det? Er det vejret blevet ren og skær underholdning? Og hvorfor kan det virke som om, at det eneste gode vejr i Danmark er solskin, og at jo varmere en efterårsdag bliver, desto bedre?

Det er 'Sognenes Senior Eftermiddag', der står bag arrangementet, der finder sted tirsdag den 17. september klokken 14 til 16, hvor det altså er Jesper Theilgaard, kendt fra TV, der er dagens hovedperson.

"Vi stiller denne eftermiddag skarpt på dækningen af det vejr, vi alle lever i og under, og prøver at blive klogere på meteorologers og nyhedsredaktioners tilgang til vejret i Danmark, og hvordan man vægter det, som umiddelbart er dårligt vejr over for den sol, der virker til at blive tydeligere i Danmark, og som altid smiler på vejr tegningerne", lyder det fra arrangørerne.

Arrangementet finder sted i Lynge Kirks præstegårdslænge, Ved Gadekæret 2 C, Lynge, hvor der vil være mulighed for at skænke sig en kop kaffe og spise kage, inden meteorolog Jesper Theilgaard, der har igennem tre årtier har været tilknyttet TV-Avisen, vil indleve os i de faglige og redaktionelle overvejelser, der er i forbindelse med mediernes dækning af vejr og klima. Af hensyn til hvor meget kaffe der skal brygges og kage der skal indkøbes, bedes I give et praj, hvor mange I kommer på telefon 4818 8556 eller på mail: lynge.sognhilleroed@km.dk senest dagen før.

hhs

Publiceret 07 September 2019 00:00