Allerød Bibliotekers læsefestival, Allerød Læser, løber frem til søndag 15. september, og netop søndagen står i børnefamiliernes tegn, når det er 'Strid Søndag'.

Allerød Bibliotekers læsefestival, Allerød Læser, løber frem til søndag 15. september, og netop søndagen står i børnefamiliernes tegn, når det er 'Strid Søndag'.

'Strid Søndag' for hele familien

Søndag 15. september står i børnefamiliernes tegn ved læsefestivalen

Allerød Bibliotekers læsefestival, Allerød Læser, løber frem til søndag 15. september, og netop søndagen står i børnefamiliernes tegn, når det er 'Strid Søndag'.

Her vil biblioteket fra kl. 11-15 blive forvandlet til et fantasifuldt univers med de fantastiske karakterer fra Jakob Martin Strids populære bøger. Test om du er lige så fræk som Lille Frø eller kreativ som Mimbo Jimbo. Hop op i en gul gravko eller køb ind i Fredes butik. Byg din helt egen rumraket eller bestig Benbrækkerbjerget, lyder opfordringen på forhånd.

Du kan også komme til koncert med Dissing og Las, der har sat melodier til Strids sjove rim fra 'Min Mormors Gebis' eller se filmen 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' i Allerød Bio om eftermiddagen.

'Det bliver en vild, sjov og gakket dag med oplevelser for hele børnefamilien – og med en pandekagevogn til de sultne maver,' skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Man kan hente hele programmet for læsefestivalen på biblioteket eller se det på bibliotek.alleroed.dk.

mik.

Publiceret 11 September 2019 05:30