Borgmester Karsten Längerich og Hans Philipsen mødtes mandag med børnehavegruppen Grønærten fra Molevitten i Lynge og Danmarks Naturfredningsforeningens lokale afdeling for at gå en tur omkring Molevitten og indsamle affald. Pressefoto
Borgmester Karsten Längerich og Hans Philipsen mødtes mandag med børnehavegruppen Grønærten fra Molevitten i Lynge og Danmarks Naturfredningsforeningens lokale afdeling for at gå en tur omkring Molevitten og indsamle affald. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Längerich: “Vi har alle et ansvar for ikke at lade affald ligge i naturen”

Borgmesteren indsamlede affald sammen med Grønærten fra Molevitten i Lynge

Fakta

Danmarks Naturfredningsforening arrangerer national affaldsindsamlingsdag søndag 22. april.

Følgende steder samles der ind fra klokken 10.00-12.00:

Ved Centerhallen i Lillerød
Bag SuperBrugsen i Lynge
Ved Rema 1000 i Blovstrød

Grundejerforeningen Tokkekøb Hegn samler affald i lokalområdet, idet mødestedet kl. 10.00 er bakken ved skolestien (Ørnevang)

Der er også indsamling af affald i området omkring Allerød Gymnasium, søen ved gymnasiet og Kirsebærgården. Det sker mellem kl. 11-3, mødested er p-pladsen ved Meny i Kirsebærgården

Tilmelding er ikke nødvendig, og alle kan være med. Medbring gerne selv handsker. Danmarks Naturfredningsforening Allerød uddeler affaldssække og veste til alle deltagere.

“Vi har alle et ansvar for ikke at lade affald ligge i naturen og huske at samle op efter os. Allerød er jo et dejligt sted med masser af skov og grønne områder, og det skal vi passe godt på.”

Sådan sagde borgmester Karsten Längerich, da han mandag mødtes med børnehavegruppen Grønærten fra Molevitten i Lynge og Danmarks Naturfredningsforeningens lokale afdeling for at gå en tur omkring Molevitten og indsamle affald.

Formålet med gåturen var at skyde Danmarks Naturfredningsforeningens nationale indsamling af affald i gang. Indsamlingen løber af stablen søndag 22. april, hvor alle kan deltage.

Læs også: Affaldsindsamling skyder foråret i gang i Allerød

“Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at deltage her på søndag eller selv arrangere affaldsindsamlinger. Børnene fra Grønærten og børnehuset Molevitten er jo rigtig gode forbilleder. Jeg har kun set stort engagement og fokus her i dag – så stor ros til alle børnene,” sagde Karsten Längerich ifølge en pressemeddelelse fra kommunen.

Hans Philipsen, som er affaldskoordinator for Danmarks Naturfredningsforening Allerød, er imponeret over børnenes iver for at samle affald op.

“Det er flot, at sådan nogle små størrelser allerede er så miljøbevidste. De her børn er gode ambassadører, der ved, hvordan man opfører sig i naturen,” siger Hans Philipsen.

Læs også: Allerød-borger: Kom og hjælp med at fjerne affald

Aleksandra Duus, som er pædagogmedhjælper i Molevitten og var med ude at samle affald, supplerer:

“Det er et rigtig godt initiativ. Der ligger jo rigtig meget affald, når man først får kigget sig omkring.”

Publiceret: 17. April 2018 10:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt