DEBAT:

Om at skifte parti

Af Per-Olof Johansson, Møllevænget 27, 1. mf., Lillerød:
I Danmark er valg primært personvalg - partistemmer er til for at udjævne - jeg mener derfor ikke, at den valgte skal gå ud af et råd, hvis vedkommende melder sig ud af partiet. Vist kan det være lusket - men det kan jo også være partiet, det er galt med - og den enkelte kan jo ikke fyre partiet! Kravet på partidisciplin genkalder en østtysk sang: Die Partei, die Partei hat immer recht!
En skriftlig aftale eller håndslag de valgte imellem om at ville gå ud af byrådet, hvis de ønsker at skifte parti, får næppe den virkning - giver blot anledning til en ny art ballade. At fremsætte forslaget vidner for mig mere om manglende fantasi.
Fra virkelighedens verden kan jeg fortælle, at den slags håndfæstninger, selv hvis de er pænt underskrevet, er helt uden værdi. Det oplevede jeg efter at have haft en aftale med Venstre om at have en formandspost i et udvalg. Pænt underskrevet af de pågældende personer, hvoraf en så efter nogle måneder sprang fra. Først ville han slet ikke skrive under, for 'et ord er vel et ord' - og pludselig var en underskrift ikke en underskrift, der bandt. Aftalen sikrede Venstre borgmesterposten, og der sker valget for fire år i modsætning til udvalgsformandsposterne, som afhænger at et aktuelt flertal.
Ja, det er mange år siden, men hvad skulle forhindre det i at ske igen? Prøv at forestille jer, at i en partigruppe på fire er de tre uenige med den ene, som imidlertid har partiet med sig, de tre smides ud af partiet - skal de så gå ud af byrådet? Selvfølgelig ikke, det er valget, der tæller, ikke en bestyrelse udenfor rådet.
Blot et af mange mulige eksempler, der taler imod forslaget om at binde de valgte til de partilister, de er valgt ind på. At partierne så skulle love ikke at optage et medlem, der skifter parti, er ren symbolsnak - vedkommende stemmer jo med hvem han vil, og taler i telefon med hvem han vil osv. osv.

Publiceret 08 November 2013 12:47