DEBAT:

Tak til Allerød Kommune for hurtig udbedring!

Jakob Tønnesen, Nellikevej 11

Tidligere på måneden opdagede jeg, at min nabo, der ligesom jeg bor på en hjørnegrund, havde fået lagt ny asfalt på det lille trekantede areal bag fortovet, ud mod gadehjørnet. Han fortalte, at han i lang tid forgæves havde forsøgt at finde en fornuftig indgangsvinkel til kommunen. Men nu havde han hørt om en app, hvor man kan anmelde forskellige problemer i det offentlige rum til kommunen. To (2!) dage efter hans anmeldelse i app'en var hjørnet blevet asfalteret.
Jeg forsøgte det samme, og to (2!!) dage senere var gamle asfaltrester og ukrudt blevet fjerne, og hjørnet foran min grund asfalteret.

App'en hedder "Allerød Borgertip", og gør det muligt at anmelde en række problemer primært med vedligehold af veje, fortove, beplantning, affald, gadelys etc. I øvrigt kan man vælge kategorien "ulovlig opsat valgplakat". ;-)

Publiceret 20 November 2017 09:56

SENESTE TV