Fru Lunds Villa. Privatfoto

Fru Lunds Villa. Privatfoto

DEBAT: Villaen på Lynge Overdrev

Lea Herdal, Alternativet Allerød, Lilledal 23, 3450 Allerød

Det er da rigtig ærgerligt, at Venstre, Konservative, Radikale V, Blovstrødlisten, Vores Allerød, Socialdemokratiet og SF fastholder beslutningen om at jævne Fru Lunds Villa med jorden.

Er der virkelig ikke kreative idéer til, hvordan den kunne bevares?

Kulturelle FREMTIDSVISIONER for miljøet på og omkring Musikskolen?

Jeg anerkender den præmis, at man som byrådspolitiker kan være nødt til at tage beslutninger, der ikke altid er lige populære hos os borgere, og i det her tilfælde holder budgetforligspartierne altså fast efter at have drøftet sagen endnu en gang.

Internt er de garanteret ikke enige, men der er et budgetforlig og der skal være fuld enighed, hvis det skal ændres.

Men altså, det vil jo ikke vælte Allerøds budget, at bevare den villa.

Af politiske, ikke økonomiske, årsager er andre bygninger i Allerød heldigvis bevaret - eksempelvis Gladgården i Lynge og FH-kantinen i Lillerød.

Og ligesom de to bygninger er Fru Lunds Villa også en del af historien om Allerød.

Så klap hesten, tag ja-hatten på og spørg, som tidligere viceborgmester Kurt Hansen altid gjorde i den slags sager: Hvad skal der til for at det kan lade sig gøre?

Publiceret 02 November 2018 11:00

SENESTE TV