Maria Lubanski.

Maria Lubanski.

DEBAT: Den dejligste opringning

Maria Lubanski, formand for bestyrelsen i Allerød Musikskole

I går blev jeg ringet op af 88-årige Grete Baagøe-Nielsen fra Allerød Park. Hun spurgte om hun kunne få lov at betale 1000 kr. til bevarelsen af Fru Lunds Villa. "Bare jeg dog kunne gøre noget imod den vanvittige beslutning", beklager Grete.

Rigtig mange borgere har udtrykt samme ønske som Grete. Der er også tilbud om støttekoncerter, overskud fra cd-salg, fundraising osv. Dagligt bliver jeg kontaktet af nære og fjerne kolleger i Novozymes, som har læst om nedrivningen af Fru Lunds Villa og forundres.

Kære politikere! Overlad villaen til Kultur- og Musikskolens Venner, så vi kan få finansieringen og visionerne på plads.

Gretes sidste kommentar var: "Tag fat i TV2 Lorry". Tak for engagementet og offerviljen, Grete!

Publiceret 09 November 2018 10:06

SENESTE TV