Fru Lunds Villa.

Fru Lunds Villa.

DEBAT: Kortene på bordet, hr. borgmester

Peter Stauning, Enghaven Nord 12, 3450 Allerød

Efter oplysningerne i Frb. Amts Avis 10. november om en 'Helhedsplan for Musikskolen' udarbejdet af Thing Brandt Landskab Ap, og hvor det forudsættes' at Fru Lunds Villa nedrives, er det på tide, at borgmester Karsten Längerich lægger kortene på bordet.

Hvornår har Allerød Kommune bedt Thing Brandt Landskab ApS om en helhedsplan for Musikskolens område? Har ledelsen og bestyrelsen for Musik- og Billedskolen skolen været involveret? Hvornår er Byrådet blevet informeret? Hvad har honoraret til Thing Brandt Landskab ApS været, eller har det været en vennetjeneste?

Vi har bemærket en sætning på side 26 i kommunens årsregnskab for 2017 vedr. Økonomiudvalget: 'Mindreforbrug bygningskomprimerings projekt (Fru Lunds Villa) på 0.5 mio kr.', som altså må dække nogle planer, som endnu ikke var blevet til noget. Hvilke planer?

Har alle de flotte ord om nødvendige besparelser, bygningskomprimering og fint grønt område med gode parkeringspladser blot været den glasur, der skulle få projektet vedtaget i Byrådet?

Vi afventer klar besked, hr. borgmester!

Publiceret 12 November 2018 00:00

SENESTE TV