Fru Lunds Villa.

Fru Lunds Villa.

DEBAT: Kære Byråd: Det er dybt, dybt respektløst - del 1 af 2

Marlene Hald, Tokkekøbvej, Allerød

Åbent brev til byrådet (Del 1):

Kære Byråd. Jeg har netop læst, at 19 medlemmer af byrådet har nedstemt forslaget om at finde en løsning til Fru Lunds Villa. Det kan I simpelthen ikke være bekendt. Det er dybt, dybt respektløst over for de mennesker som har kæmpet for at bevare bygningen. Det er ikke bare uforståeligt — det er arrogant.

Her har I en gruppe “borgere” — mennesker, beboere i Allerød — som helt på eget initiativ fortæller jer hvad der er vigtigt for dem, for deres 'Gode Liv' i Allerød. Det er mennesker som har opbygget noget værdifuldt, som har skabt nogle rammer, et sted folk holder af at komme og hvor der er opbygget et Fællesskab, som har betydning for mange. Og det er mennesker som har påpeget værdien af at vi værner om vores fælles historie og arv — herunder bygninger, der som Fru Lunds Villa er bevaringsværdige. At vi bevarer det som er uerstatteligt.

Er I ligeglade? Set herudefra har I et kæmpestort forklaringsproblem. Det input I får fra engagerede borgere i konkrete sager bør I se som en MULIGHED for dialog og borgerinddragelse i praksis. Her kan engagerede mennesker, med kendskab og holdninger til det konkrete, hjælpe jer med at tage gode beslutninger som skaber noget værdifuldt for Allerød. Og til at undgå ødelæggende beslutninger, når jeres egen indsigt ikke rækker til at se konsekvenserne af det I foreslår.

Publiceret 30 November 2018 00:00

SENESTE TV