Temafoto.

Temafoto.

DEBAT: Spørgehjørnet 3

Bille Thøgersen, Elmevej 18

Politikere er jo et ganske særligt folkefærd. I en måned hvert fjerde år flyder Allerød Nyt over med deres meninger om alt og intet. Deres debatvillighed er ustoppelig. Når valgkampen er overstået, klapper de derimod i som østers. Så synes deres leveregel nr. 1 at være, at den, der lever stille, levet godt.

Derefter leverer de den ene besynderlige beslutning efter den anden, ofte i vild modstrid med de synspunkter, de havde i valgkampen samt især deres partis påståede grundholdning. Der er derfor altid mange spørgsmål, man som borger har lyst til at få svar på. Her er så nogle flere af slagsen:

23. Hvorfor udtalte en repræsentant for Forvaltningen, at projektfirmaet mente, at det nok skulle gå? (Venstresvingsbanen mod Sortemosevej) Fordi han troede på det? I så fald må man håbe, at han er blevet fyret på gråt papir. Så ville Forvaltningen have været bedre tjent med enhver ti-årig skoleelev. Eller var det, fordi han var blevet sendt i felten af politikere? I så fald, hvorfor?

24. Hvorfor blev projektfirmaet ikke straffet for denne skandaløse fejl?

25. Hvorfor bliver projektfirmaet ikke tvunget til at betale for etableringen af en længere venstresvingsbane?

26. Hvorfor opkrævede Kommunen ikke de dagbøder for forsinkelse, som var stipuleret i hovedentreprenørens kontrakt?

27. Hvorfor hævdede hovedparten af partierne mod bedre vidende under valgkampen, at de kunne skaffe flere penge til såkaldt kernevelfærd, selv om Kommunen allerede brugte hele servicerammen, altså hele det beløb, som staten tillader, at kommuner bruger?

28. Hvorfor hævdede de samme, at Kommunen på forhånd kunne budgettere med de rationaliseringsgevinster, som den konservative administration havde præsteret hvert år, selv om man naturligvis ikke kunne vide, om det også ville være muligt at skabe et sådant overskud igen?

Den aktuelle situation er en kilde til stadig flere spørgsmål.

Publiceret 10 December 2018 00:00

SENESTE TV