DEBAT: Tak fordi I snuede (læs vendte om) – del 2!

Tina Kjøller og Peter B. Larsen, Bøgealle 6, 3450 Allerød

2. del af åbent brev til Allerød Byråd!

Øv, øv og atter øv! - mht. såvel tømning og salg af FLH. Det var jo ikke det de mange engagerede borgere mv. mente.

Det der ønskes er: En bevaring af det bevaringsværdige hus (FLH) OG en bevaring af den bevaringsværdige billedskole undervisning i lokalerne i FLH!

I skulle snu (læs vende om) 180 grader og ikke kun 90 grader!

Netop omgivelserne i FLH er af stor betydning for, at kunne give den billedskole undervisning, der til dato er blevet givet i FLH. Og en flytning af Billedskoles aktiviteter til et eller flere af lokalerne på selve Musikskolen, er en meget dårlig løsning, både for billedskole undervisningen og for Musikskolens øvrige undervisningstilbud.

Og hvorfor nu det kissejav med en omkostningstung flytning af Billedskolen inden d. 1. januar 2019? Samt at sætte FLH til salg? I følge byrådsdagsorden kræver et salg en masse omkostninger, der mere end æder det provenu, som et salg forventes at give! Ligesom markeds interessen for at købe FLH, må anses for minimal under de nævnte forudsætninger.

Kære forligsparter: Kom nu i fælles sync mht. de mange gode argumenter der er for, at tage imod det private tilbud om at dække driftsomkostningerne. Send sagen om “Billedeskolen i FLH” tilbage til Kultur- og Idrætsudvalget. Og lad udvalg og forvaltning gå i dialog med de private velgørere og Musikskolens bestyrelse, så der kan skrues en fornuftig løsning sammen. Så skal I igen få en fortjent tak!

Og så skulle der være en chance for, at ALLE interessenter omkring denne relativt lille sag (!) kan komme vel videre. Og – ikke mindst – at I “byrødder”, kan genvinde den tabte respekt hos borgerne.Med ønsket om en glædelig højtid og en frisk start på det nye år til alle byrådsmedlemmer!

Publiceret 12 December 2018 00:00