Temafoto.

Temafoto.

DEBAT: Spørgehjørnet 4

Bille Thøgersen, Elmevej 18

Fortsat fra Spørgehjørnet 3

29. Hvorfor kunne det pludselig ikke lade sig gøre (at budgettere med endnu ikke realiserede besparelser), for så vidt angår finansieringen af Fru Lunds Villas driftsomkostninger? Mon ikke, fordi man ikke kan budgettere med penge, som man (endnu) ikke har?

30. Burde de ikke have kunnet sige sig selv det under valgkampen? Det kunne de sikkert.

31. Hvorfor var byrødderne første handling at sætte deres vederlag op, når de under valgkampen havde talt så varmt for kernevelfærd? Var det deres egen, de havde ment.

32. Hvorfor spildte hr. Karsten Längerich kr. 600.000 på en konsulentrapport om Allerøds fremtidige udvikling, når han kunne have fået det korte svar, grøn og sikret mod entreprenører med beton og mursten i hovedet, fra de fleste borgere?

33. Hvorfor blev de 600.000 kr. ikke brugt til at redde Billedskolen i stedet? Det ville have kunnet finansiere Fru Lunds Villas påståede driftsudgifter på kr. 80.000 i 7,5 år og de reelle i langt over 20 år.

34. Hvorfor har hr. KL aldrig kommenteret Musik- og Billedskolernes egne belægnings- og omkostningstal, men blot gentaget sine egne bevidstløst?

35. Hvorfor er der blevet regnet med omkostninger ved rengøring på Billedskolen, når der aldrig er blevet gjort rent af betalt arbejdskraft, men udelukkende af brugerne?

36. Hvorfor blev der pludselig, hyklerisk, sendt et rengøringshold ud til Billedskolen, da det var blevet afsløret?

37. Er Forvaltningens tal forkerte pga. inkompetence, eller er de fremkommet ved politisk dikteret baglænsregning?

38. Hvorfor hader den uhellige alliance mellem Venstre og venstrefløjen forebyggende foranstaltninger? Er sådanne ikke også kernevelfærd?

39. Hvorfor sælger Kommunen ikke Fru Lunds Villa til borgerinitiativet for 1 kr. eller lejer den til samme for 1. kr., imod at dette påtager sit driften? Det ville være billigere end at sælge eller rive ned.

Publiceret 13 December 2018 00:00

SENESTE TV