Temafoto.

Temafoto.

DEBAT: Spørgehjørnet 6

Bille Thøgersen, Elmevej 18

Hvis man gerne vil styrke sit sandsigerry, skal man blot forudsige, at politikere inden for ganske kort tid igen vil foretage sig noget komplet ubegribeligt. Derfor udkommer Spørgehjørnet så hurtigt igen.

44. Hvorfor har hr. Karsten Längerich mon ikke en eneste gang forsøgt at gendrive Musik- og Billedskolernes tal for drift af Fru Lunds Villa samt belægning i begge skoler?

45. Er det, fordi han ikke ønsker en indgående debat om disse tal?

46. Hvis det er tilfældet, kan vi så ikke betragte det som et fældende bevis på, at Skolernes tal er korrekte?

47. Er det ikke sådan, at en kontrakt mellem to parter er ugyldig, hvis den ene part har snydt?

48. Hvis det er korrekt, og det er det vel, hvorfor udfordrede De Konservative så ikke hr. KL og hans uhellige alliance i interne forhandlinger og ikke mindst på byrådsmødet?

49. Hvorfor vil byrådsflertallet bruge penge på at renovere FLsV, når det er almen viden, at sådant aldrig modsvares helt i salgsprisen, fordi køber ville have gjort det anderledes?

50. Hvorfor skal Billedskolen absolut rømme Villaen pr. 1. januar, når den alligevel skal holdes opvarmet, og tomme huse er vanskeligere at sælge end beboede?

51. Er det for at hævne sig på Skolerne, fordi de ikke bare har slået hælene sammen og adlydt diktatoren?

52. Hvorfor ønsker Venstre-fløjen (i begge ordets betydninger) i det hele taget at komme i hvert fald Billedskolen til livs?

53. Er det, fordi de ikke ønsker alt for kloge borgere i fremtiden, fordi hjælpeløse klienter vil være lettere ofre for deres propaganda?

Publiceret 14 December 2018 15:35