Fru Lunds Villa.

Fru Lunds Villa.

DEBAT: Vent dog med udflytning af Billedskolen

Peter Stauning, Enghaven Nord 12, 3450 Allerød

Åbent brev til Allerød kommunes Forvaltning:

Byrådet vedtog på mødet 13. december salg af Fru Lunds Villa og udflytning af Billedskolen efter nytårsskiftet. Men vent med udflytningen. Lad dog i det mindste Billedskolen forblive i Fru Lunds Villa gennem resten af undervisningsåret frem til uge 22.

Der venter masser af papirarbejde, inden arbejderne nævnt i mødereferatet kan sættes i gang. F.eks. flytning af sirene alarm anlægget, der er tinglyst på grunden til Fru Lunds Villa. I 2018 tog det næsten to måneders kommunikation med Forsvarets beredskabsstyrelse blot om flytning af sirenens el-forsyning, som nu kommer fra Fru Lunds Villa. Den 6. december fik kommunen i øvrigt afslag på den ønskede flytning af el-forsyningen.

Forude venter en ansøgning til Forsvaret om godkendelse af flytning af hele sirene anlægget, samt tinglysning af ny placering, inden arbejdet evt. kan sættes i udbud. Så selve arbejdet kan tidligst starte til sommer. Så hvorfor ikke vente med udflytningen af Billedskolen og lade dens elever og lærere have fred så længe?

Publiceret 29 December 2018 13:45

SENESTE TV