May-Britt Kattrup.

May-Britt Kattrup.

DEBAT: Mere grønt og mere udvikling

May-Britt Kattrup, MF (LA), erhvervsordfører

Nu gør vi hele hovedstadsområdet til et endnu mere attraktiv sted at bo leve og arbejde med flere boliger, bedre infrastruktur, mere kultur og grønne områder. Samtidig skaber vi bedre rammer for, at erhvervslivet kan skabe vækst og udvikling til gavn for hele Danmark.

I Allerød betyder det, at området i Vassingerød til virksomheder med særlige krav til beliggenhed udvides. Det betyder, at der fremover også kan planlægges for transport- og distributionserhverv.

Og så glæder det mig, at nedlagte skoler eller herregårde med særlig arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, nu kan få nyt liv ved f.eks. at blive omdannet til erhverv eller boliger.

Og så vil visse grønne kiler i Allerød blive tilrettet, så de passer med eksisterende rammer for kommuneplanen.

Jeg arbejder stadig ihærdigt på en forlængelse af Hillerødmotorvej og Frederikssundsmotorvej, og jeg er meget optimistisk. En indskrænkning af arealet til Ring 5 i Nordsjælland er også stadig på min liste, og det er så dejligt endeligt at have fået sat gang i vurdering af mulighederne for indskrænkning eller ophævelse.

Publiceret 25 January 2019 18:35