Mette Thiesen.

Mette Thiesen.

DEBAT: De lokale politistationer skal genetableres

Mette Thiesen, spidskandidat for Nye Borgerlige (D) i Nordsjællands Storkreds

Folketingsmedlem for De Konservative, Erik Lund, skriver i Allerød Nyt, at flere betjente sikrer et politi tættere på borgerne. Det er godt, men det er desværre ikke, hvad borgerne i Nordsjælland oplever. Her er utrygheden stigende.

De Konservative var hovedarkitekten bag politireformen. En reform, der fjernede det lokale politi og fik bureaukratiet til at eksplodere. En reform, De Konservative desværre aldrig har taget afstand fra.

I Nye Borgerlige vil vi genetablere de lokale politistationer, og vi vil sikre, at vores dygtige politibetjente bruger meget mere tid i patruljevognen. Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom, og kontrollen ved de danske grænser skal være permanent og stærkere. Det kan ikke være meningen, at tyvebander uhindret kan køre på tyvetogt i Danmark og efterfølgende kan køre uhindret ud med deres tyvekoster.

Hvis du stemmer, som du plejer, får du mere af det samme. Jeg vil anbefale dig at prøve noget nyt. Sæt dit kryds ved Nye Borgerlige.

Publiceret 05 February 2019 11:50