Børnefamilierne skal ifølge den ny regering ikke længere være på Udrejsecenter Sjælsmark.

Børnefamilierne skal ifølge den ny regering ikke længere være på Udrejsecenter Sjælsmark. "Jeg håber ikke, at den nye regering vil placere kriminelle på Sjælsmark, da indbrudskriminalitet i Allerød ligger langt over landsgennemsnittet", skriver Lars Frost i dette debatindlæg. Arkivfoto: Morten Timm

DEBAT: "Nej til kriminelle på Sjælsmark!"

Lars Frost, Fritz Hansens vej 22

Den nye regering vil lukke Sjælsmark, da de ikke mener, forholdene er gode nok for børnene.

Efter min mening vil det ikke hjælpe børnene ret meget, da uanset hvor de flytter hen, så vil børnene være præget af, at forældrene ikke vil rejse frivilligt tilbage, selvom de ikke har opnået asyl i Danmark. Det var jo heller ikke meningen, at familierne skulle bo permanent på Sjælsmark.

Det er fint at tænke på børnene, men jeg ville håbe, at den nye regering også havde fokus på boligløse socialt udsatte og hjemløse, så de ikke er tvunget til at bo på gaden eller campingpladser rundt i landet.

Ligeledes vil den nye regeringen droppe ideen med at placere kriminelle udviste udlændinge fra Kærshovedgård på øen Lindholm.Jeg håber ikke, at de vil placere dem på Sjælsmark, da indbrudskriminalitet i Allerød ligger langt over landsgennemsnittet.

Publiceret 02 July 2019 16:00