"At Allerød som garnisionby fravælger, at ansætte en veterankoordinator til støtte for de sårede og deres familier er naturligvis ikke i orden", skriver Tina Ryberg i dette indlæg. Billedet er fra flagdagen 2018 på Allerød Rådhus. Arkivfoto

DEBAT: "Flagdag - hvordan hjælper vi veteranerne bedst?"

Tina Ryberg, Ville Heise Park 1, 3450 Allerød

Torsdag den 5. september blev der flaget på busser og officielle bygninger i Danmark på grund af Danmarks veteraner og deres indsats. I Allerød er dette markeret med trommehvivler ved indgangen til Rådhuset. Livgardens Tambourkorps stiller op i Garnisionsbyen Allerød. Livgarden har altid været en naturlig del af Allerøds selvforståelse og byen huser mange både nuværende og tidligere soldater og udsendte. Borgmesteren byder op til skåltaler og lidt til ganen.En dejlig dag for langt de fleste, hvor man sammen kan mindes udsendelserne.

For en mindre gruppe af tidligere udsendte ( ca.10-15 %), der er såret, er udsendelsen ikke blot et minde, men en daglig kamp grundet de udfordringer fysisk og /eller psykisk, udsendelsen har medført. Det er ikke alene veteranen, der rammes. Undersøgelser har vist at for hver såret veteran påvirkes gennemsnitlig otte personer i netværket. Derfor er indsatsen for ikke alene veteranen, men hele familien så umådelig vigtig.

Veterancenteret under Forsvarsministeret løfter langt hen af vejen denne opgave. Der er dog skæringsflader, hvor kommunen også spiller en vigtig rolle, og dette kan ikke klares med skåltaler og lidt godt til ganen. Jeg var mandag 02.09.2019 til møde med forsvarsministeren med henblik på at give indput til et bredere samarbejde med pårørende til veteraner. Her måtte jeg desværre fremhæve min egen kommune, som en af kommunerne der har valgt IKKE at ansætte en Veterankoordinator (en medarbejder med særligt kendskab til gruppens specielle udfordringer og tilbud) til støtte af kommunens sårede veteraner og deres familier.

Et af mine bud til dette møde var at lade pengene følge veteranen. Ønsker kommunen ikke at etablere tilbudet om veterankoodinator til veteranerne og pårørende - så lad os kigge på om nabokommunen har et tilbud, der kan imødese behovet hos familien. Den enkelte kommune kan derefter beslutte, om man ser behovet i egen kommune eller man evt vil lade en anden kommune varetage behovet, mod hjemmekommunen kompenserer økonomisk. At Allerød som garnisionby fravælger, at ansætte en veterankoordinator til støtte for de sårede og deres familier er naturligvis ikke i orden.

Rigtig god flagdag!

Publiceret 07 September 2019 06:00