Lasse Kristensen fra Allerød har succes med sine skibe af glas og træ, som han laver sammen med Mette Bentzen og glaskunstnerne Backhaus-Brown.
Lasse Kristensen fra Allerød har succes med sine skibe af glas og træ, som han laver sammen med Mette Bentzen og glaskunstnerne Backhaus-Brown.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lasse fra Allerød indtager verden med sine skibe

Lasse Kristensen sælger skibe af glas og træ til hele verden

I år det 10 år siden, at møbelsnedkerlærling Lasse Kristensen fra PP Møbler i Allerød repræsenterede Danmark i VM i møbelsnedkeri i Japan. Lasses deltagelse i VM fulgte efter sejr i både det danske og det nordiske mesterskab i samme disciplin. Nu står den PP-udlærte møbelsnedker midt i et internationalt gennembrud.

Efter at have været rundt om i verden for at samle inspiration slog han sig ned i et værksted på Havnen i Hundested og skabet møbelsnedkeriet Egeværk sammen med maskinsnedker Mette Bentzen.

Det er gået dem godt, men her i 2017 er det gået rigtig stærkt. Sammen med deres naboværksted på kajkanten - glaskunstnerne Backhaus-Brown - er de nemlig for halvandet år siden begyndt at eksperimentere med at skabe skulpturelle vikingeskibe i glas og træ. Den første serie af vikingeskibe i glas og træ blev præsenteret for publikum i april 2016, og derfra har udviklingen været rivende.

“Udover mange besøgende, positiv respons, og ret hurtigt også nogle salg, begyndte der nærmest med det samme at ske nogle andre og ret uforudsete ting. For eksempel blev et af de allerførste glasskibe, vi lavede, udvalgt til at være centerpiece i den danske pavillon til OL i Rio. Udenlandske samlere fandt frem til os, og vi fik hurtigt svært ved at følge med efterspørgslen,” fortæller Mette Bentzen fra Egeværk.

Herefter er det gået slag i slag; Glasskibene har været på flere europæiske udstillinger på Den Danske Ambassade og Saatchi Gallery i London og Tresor Contemporary Craft i Basel. Hele sommeren har begge værksteder haft travlt med at lave en stor sending glasskibe til en række udstillinger i USA blandt andet Chicago og Miami.

“Vi befinder os midt i noget eventyrligt. Vi er blevet helt overvældende godt modtaget, og der sker hele tiden nye ting, der overgår vores fantasi. Vi har for eksempel lige været eksponeret i USA's førende autoritet indenfor luksusvarer; The Robb Report - og det vildeste er, at redaktørerne selv fandt frem til os, og bad om at få et skib sendt til New York til fotooptagelse,” fortæller Lasse Kristensen.

Publiceret: 03. December 2017 14:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt