Foto fra Lillerød Revyen 2015. Sidste år holdt revyen pause, men nu indtager Lillerød Revyen igen Centerhallen. Foto: Mads Hussing
Foto fra Lillerød Revyen 2015. Sidste år holdt revyen pause, men nu indtager Lillerød Revyen igen Centerhallen. Foto: Mads Hussing
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lillerød Revyen er på banen igen

Der er premiere 25. oktober

Efter en pause i Lillerød Revyen sidste år er revyen tilbage for fuld kraft - med premiere onsdag 25. oktober.

'Scenen er som sædvanlig sat i Centerhallen i Lillerød - og med gammelkendte kræfter for fuld udblæsning i front for forestillingerne: Frederikke Hjorth, der også er revyens instruktør, Lynne Sundstrøm og Christian Søndergaard. Derudover vil der komme en-to nye skuespillere med i staben', oplyser revyen i en pressemeddelelse.

Lillerød Revyen vil som sædvanlig tage lokale, nationale og nok også internationale emner op.

'Og der er nok at tage fat på over hele linien. Vi skal heller ikke glemme, at der er kommunalvalg i november, og det skulle da være mærkeligt, om ikke lokalpolitikerne bliver taget under kærlig behandling i den forbindelse', lyder det i pressemeddelelsen, der fortsætter:

'Nationalt vil både kongehuset og folketingspolitikere givetvis stå for skud. På den internationale scene er der ligeledes oplagte emner at tage fat på, ikke mindst en vis herre fra den anden side af Atlanten. Jo, der er udsigt til en festlig og underholdende revy, og vi kommer med garanti ikke til at kede os.'

'Setupet i hallen vil være som de tidligere år, men med et par enkelte ændringer. Som noget nyt vil der ikke være stolerækker, men en opstilling med runde borde - i et forsøg på at skabe en hygelig caféstemning. Som sædvanlig kan man købe en menu tilberedt af Lillerød Hallernes cafeteria. Menuen tilbydes ved alle aftenforestillingerne fra onsdag til lørdag. Fredag aften vil der være hygemusik uden bal. Lørdag er der som sædvanlig revybal med dans til det sprudlende revyorkester.'

Billetsalget starter lørdag 30. september i Centerhallens foyer, og derefter sælges billetter i Brillehuset i bymidten i Lillerød.

Værdikuponerne, der blev udleveret til nye borgere sidste år, giver stadig gratis indgang lørdag eftermiddag 28. oktober, oplyser Lillerød Revyen.

Man kan følge med i sidste nyt om årets revy på revyens hjemmeside og på Facebook.

Publiceret: 21. August 2017 14:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere