Peder R. Pedersen, Marillyn Hewson, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen under besøget hos Weibel Scientific i Allerød.
Peder R. Pedersen, Marillyn Hewson, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen under besøget hos Weibel Scientific i Allerød.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lockheed Martins CEO besøgte Weibel Scientific i Allerød

Med var også forsvarsminister Peter Christensen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen

Weibel Scientific bød 10. november Lockheed Martins bestyrelsesformand og CEO, Marillyn Hewson, velkommen i virksomhedens produktionsfaciliteter i Allerød.

Besøget er et eksempel på Lockheed Martins traditioner for at arbejde tæt sammen med dansk industri, og Marillyn Hewson roste kompetencerne og det høje niveau, hun oplevede hos Weibels medarbejdere, fremgår det af en pressemeddelelse.

Lockheed Martin arbejder tæt sammen med danske Weibel Scientific om at integrere Weibels radarteknologi i Lockheed Martins ballistiske missilforsvarssystemer, som skal bruges til at beskytte både Danmark og de allierede i NATO.

På sit besøg mødte Marillyn Hewson forsvarsminister Peter Christensen, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen samt Weibels medarbejdere og ledelse.

Hewson lagde vægt på Lockheed Martins dedikation til samarbejdet og muligheden for at udnytte den danske forsvarsindustris kompetencer og teknologier til at løse nogle af verdens mest komplekse forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer.

"Efter vores beslutning om F-35 som Danmarks nye kampfly er der et stort potentiale for at skabe vækst og arbejdspladser til gavn for virksomhederne og Danmark. Derfor var vi i september i USA, og derfor besøgte vi i går Weibel Scientific sammen med Lockheed Martin. Jeg vil gøre mit for, at et endnu tættere samarbejde mellem danske og amerikanske virksomheder også afspejler sig i danske ordrebøger," siger forsvarsminister Peter Christensen.

Lockheed Martin indgik for et år siden et strategisk partnerskab med Weibel Scientific om at integrere Weibels radarteknologi med Lockheed Martins missilforsvarssystemer. Aftalen er et unikt industrisamarbejde med potentiale til at fordoble omsætningen for den danske eksportsucces på fem år ifølge Peder R. Pedersen, administrerende direktør i Weibel.

Peder R. Pedersen betegner Marillyn Hewsons besøg, hvor de to virksomheder drøftede muligheden for at udvide det i forvejen tætte samarbejde, som en vigtig milepæl for Weibel:

"Det var en fantastisk dag. Vi er meget stolte af at kunne byde Marillyn Hewson velkommen her i Allerød, det er en stor ære for Weibel og for mig personligt. Marillyn Hewson repræsenterer den største forsvarsvirksomhed i verden, som har forpligtet sig til et samarbejde om at udvikle en avanceret radarløsning til missilforsvar. Et sådant teknologisk partnerskab er aldrig set før. Det er et perfekt eksempel på et industrielt samarbejde, der skaber vækst i dansk erhvervsliv og nye danske arbejdspladser."

Publiceret: 11. November 2016 15:08
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere