Arkivfoto.
Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

LUI vinder igen: Kun en sejr fra kampen om Sjællandsmesterskabet

Med weekendens 5-1 sejr over Melby-Liseleje IF er Lynge kun én kamp fra at vinde puljen

Af Joachim Fabricius

Sæsonens næstsidste runde bød på en 5-1 sejr over Melby-Liseleje IF. Om Lynge-Uggeløse IF's førstehold skal i kamp for Sjællandsmesterskabet i Serie 4, bliver dermed afgjort i den kommende weekend, hvor en sejr over Skævinge er påkrævet for at overhale Frederiksværk.

Hjemmeholdet havde ikke meget at spille for i lørdagens opgør på Melby stadion, og det skulle vise sig, at blive en overkommelig opgave for Lynge, der via Morten Olsen bragte sig i front allerede efter otte minutters spil.

Små 25 minutter senere var selvsamme Morten Olsen igen på spil, og denne gang bragte han på egen hånd gæsterne i front 2-0.

Hjemmeholdet svarede kort tid efter på tiltalen. Melby sendte samtlige frispark i feltet denne dag, og i det 36. minut blev bolden headet i mål til reduceringen til 1-2, som forblev stillingen frem til pausen.

Efter en forholdsvis træg første halvleg tog gæsterne skeen i den anden hånd efter pausen. Chancerne blev flere og større, og i det 55. minut kunne Morten Olsen krone sin præstation med scoringen til 3-1 og dermed fuldende hattricket.

Resten af kampen forblev i gæsternes hule hånd, og i den sidste halve time fik både Sebastian Reves og Daniel Göransson lov at komme på tavlen, hvormed at kampen sluttede 5-1.

Dermed bliver sidste spillerunde afgørende for, om Lynge får lov at slutte på førstepladsen, og dermed skal spille med om Sjællandsmesterskabet. Sidste runde spilles ved Lyngehallen søndag 11. juni klokken 15.00 mod IS Skævinge.

Publiceret: 06. Juni 2017 09:26
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere