Jacob Mors med Madvognens emballage i form af keramikskåle og engangsplast.
Jacob Mors med Madvognens emballage i form af keramikskåle og engangsplast.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Madvognen: Der skal være et alternativ til fabriksmaden

"Vi laver aftensmad til alle, også til de ældre, og den er frisklavet, sund og lækker," siger indehaver af Madvognen, Jacob Mors

Fakta om Madvognen

Aftensmad fra Madvognen bestilles på www.madvognen.dk

Man kan bestille både kolde og varme retter.

Der leveres til døren. Prisen for levering afhænger af, hvor meget man putter i kurven, men det svinger mellem 0-25 kr.

Bestiller man inden kl. 16.00 samme dag, får man maden leveret mellem kl. 17.00-18.00 eller 18.00-19.00.

Madvognen beskriver sig selv som nytænkning inden for moderne take away.

"Smag og behag er individuel, nogle er til økologi, mens andre ser stort på, at deres mad indeholder rester af sprøjtegift. Jeg vil ikke diktere, hvad folk skal spise, det må de selv afgøre, men ligesom der findes biler med utallige udtryk og i alle prisklasser, så skal der også være ordentlig mad til dem, der værdsætte det. Madvognen laver 'Tesla-mad' til priser, hvor alle kan være med."

Ordene kommer fra indehaveren af Madvognen, Jacob Mors - ingeniøren fra Gilleleje, der tilbage i 2008 sagde farvel til et godt betalt job for 'at gøre noget ved den usunde og ensformige take away-kultur.'

I 2009-2010 holdt Madvognen foran Potteriet på Kollerødvej og Silvan i Birkerød, og nu tilbyder Madvognen igen mad-løsninger i de to kommuner.

"Over hele landet er der nu stor efterspørgsel på sund aftensmad, og Madvognen har udviklet sig fra at være et en-mands-foretagende til at været et køkken-netværk med køkkener i Jylland, på Fyn og Sjælland. Målet er at skabe bæredygtige rammer for private køkkener, så vi kan få den gode lokale mad ud i alle afkroge af Danmark," siger Jacob Mors.

Mor, far og to børn, kalder Madvogenen dette foto.
Mor, far og to børn, kalder Madvogenen dette foto.

Aftensmad til alle

Danmark er ét stort spisekammer, og dygtige madfolk findes alle vegne, så hvorfor leve af dåsemad eller gaspakket mad fra en fjern fabrik?, spørger Jacob Mors.

Han oplyser, at hos Madvognen skifter menuen hver dag og byder typisk på én til flere hovedretter, salater, brød og måske dessert. Til børnefamilierne er der sammensat særlige menuer, så alle kan opøse fra de fælles retter.

Jacob Mors mener, at det der er gået galt i kommunernes planlægning af ældremaden er, at kvaliteten er helt overset til fordel for prisen.

"Et måltid hos Madvognen koster, afhængig af retten, typisk mellem 50-70 kr. Til gengæld er portionerne store, så hvis du er småtspisende er der rigeligt til dagen efter eller til at dele med en ven," siger Jacob Mors.

Som de første i Danmark indførte Madvognen sidste år pantemballage i form af keramikskåle med kliklåg.

"Vores kunder kan selv vælge, om de vil betale for engangsplast, der typisk bare smides ud efter måltidet, eller om de vil prøve den flotte keramik, der både holder maden varm og indbydende og samtidig pynter på spisebordet," siger Jacob Mors.

Nemt for den ældre

"At skulle bestille mad til flere uger af gangen har jeg aldrig helt forstået - jeg ved dårlig nok, hvad jeg skal have at spise i aften, men det bliver helt sikkert lækkert. Sådan skal det også være for vores kunder, der kan bestille - og afbestille - helt frem til kl. 16.00 samme dag," siger Jacob Mors og fortsætter:

"For de ældre, der ikke selv har smartphone, tablet eller pc - og som måske er afhængige af, at andre hjælper dem - har vi udviklet en QR kode, som vi ophænger hos den ældre. Det betyder, at alle med en smartphone kan scanne koden - og uden at skulle indtaste adresse og betalingsinformationer nemt kan både bestille og afbestille for den ældre. Aftensmaden er klaret på under ét minut."

Publiceret: 10. Januar 2017 13:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere