Skoleleder Thomas Kirkegaard, medarbejdere fra Glad Service, formand for Børn- og Skoleudvalget, Miki Dam Larsen, borgmester Jørgen Johansen og elever fra Lynge Skoles 3.B ved indvielsen af plantekasserne på Lynge Skole.
Skoleleder Thomas Kirkegaard, medarbejdere fra Glad Service, formand for Børn- og Skoleudvalget, Miki Dam Larsen, borgmester Jørgen Johansen og elever fra Lynge Skoles 3.B ved indvielsen af plantekasserne på Lynge Skole.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Meget mere end bare en plantekasse ...

Samarbejde styrker skolebørns læring om miljø og bæredygtighed

Borgmester Jørgen Johansen og formand for Børn- og Skoleudvalget, Miki Dam Larsen, var på besøg hos Lynge Skole torsdag 20. april - for at indvie nogle plantekasser.

Det var dog ikke nogle helt almindelige plantekasser, der var tale om, men nogle splinternye transportable kasser af slagsen.

Det specielle ved plantekasserne er, at de skal indgå i konkrete læringsforløb om miljø, klima og bæredygtig udvikling.

“I Allerød Kommune arbejder vi allerede ambitiøst med den bæredygtige dagsorden. Det gør vi gennem Carbon20 netværket med lokale virksomheder og gennem vores Råd for Bæredygtig Udvikling,” siger borgmester Jørgen Johansen og uddyber:

“Som borgmester vil jeg også gerne støtte den grønne dagsorden ude på vores skoler og daginstitutioner. Kommunens Grønne Guide tilbyder allerede undervisningsforløb ude på skolerne, og da jeg besøgte Lynge Skole ved afslutning af ét af disse forløb, opstod idéen med flytbare plantekasser, som kan bruges i mange sammenhænge – f.eks. til at vise vores børn vejen fra jord til bord.”

Den opgave fik en anden kommunal virksomhed, nemlig Glad Service, som er et tilbud til borgere med varigt fysisk og psykisk funktionsevne om beskyttet beskæftigelse på en ordinær arbejdsplads. Samarbejdet resulterede i endnu et undervisningsforløb, dog ikke på Lynge Skole, men for en elev i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) hos Glad Service, Peter Niler.

“Det er jo helt utroligt, at vi gennem det her projekt ser, hvordan flere kommunale virksomheder samarbejder om at skabe noget på tværs, og at det ikke mindst er til gavn for vores børn og unge ude på kommunens skoler og institutioner,” siger en tilfreds Miki Dam Larsen og fortsætter:

“At det så endte med en Glad Service-elev, der løste opgaven til UG, er jo endnu mere fantastisk. Jeg er spændt på at se, hvad skolebørnene på Lynge Skole bruger plantekasserne til.”

Ved indvielsen af plantekasserne oplyste skoleleder Thomas Kirkegaard, at kasserne skal rundt på hele skolen og bruges i undervisningen, blandt andet til køkkenhaver.

Der var rift om at få Jørgen Johansen og Miki Dam Larsens autografer ved indvielsen af plantekasserne.
Der var rift om at få Jørgen Johansen og Miki Dam Larsens autografer ved indvielsen af plantekasserne.
Publiceret: 20. April 2017 16:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere