Modstanderne af et asfaltværk i Farremosen indsamlede lørdag underskrifter, blandt her på Øen i bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein
Modstanderne af et asfaltværk i Farremosen indsamlede lørdag underskrifter, blandt her på Øen i bymidten i Lillerød. Foto: Michael Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Modstandere af asfaltfabrik har skrevet til Lars Løkke

’Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen bestemmer, og har bestemt, hvor der skal ligge et asfaltværk?,’ lyder et af spørgsmålene i et åbent brev

Modstanderne af en asfaltfabrik i Farremosen har skrevet til statsminister Lars Løkke Rasmussen, for at få statsministeren til at svare på spørgsmål i sagen.

I et åbent brev, der er underskrevet af talsmand Thomas Frisch på vegne af 'Beboerne fra en grøn kommune der er gået i sort', konstateres det:

'Vi borgere I Allerød har fået en rigtig kedelig sag, hvor det er besluttet at lægge et asfaltværk i Farremosen, klods op af bymæssig bebyggelse samt skole og daginstitution. Man kan vist roligt sige, at det kom bag på mange, ja faktisk en hel by, selv vores vandværk kom det bag på.'

Og brevet fortsætter:

'Det kan ikke overraske nogen, at det selvfølgelig har medført en massiv protest og et stærkt ønske om at få en forklaring fra vores byråd og borgmesteren om, hvorfor man har valgt at give tilladelse til at lægge et asfaltværk netop der.'

'Vi er godt klar over, at der fra Christiansborgs side har været et krav om, at der skal udlægges nogle områder til særligt transportkrævende formål, den såkaldte fem finger plan, og at kommunen i den henseende har været pålagt at udpege et eller flere områder. Men det overrasker os, at det svar vi gang på gang har fået er, at byens politikere ikke har haft og ikke har noget valg, da de oplyser, at placeringen er en beslutning dikteret af regeringen!'

'Derfor spørger vi dig, Hr. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, kan det virkelig være rigtigt, at regeringen bestemmer, og har bestemt, hvor der skal ligge et asfaltværk, og derved udviser en magtfordrejning og en tilsidesættelse af det lokale selvstyre? Det tror vi selvfølgelig ikke på, især ikke når du, på jeres landsmøde, udtrykkeligt siger, at du elsker det kommunale selvstyre! Vi håber, at du kan finde tid til at svare os snarest,' står der i brevet.

Publiceret: 09. Oktober 2017 11:02
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere