Mona Knudsen med sin sidste elev i M/K Køreskole, barnebarnet Marika.
Mona Knudsen med sin sidste elev i M/K Køreskole, barnebarnet Marika.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mona Knudsens sidste elev var barnebarnet Marika

M/K Køreskole går på pension

M/K Køreskole i Lillerød ved Mona Knudsen er gået på pension pr. 1. september - efter fornylig at have haft 30 års jubilæum.

“1. september fik min sidste elev kørekort. Det var mit barnebarn, Marika, som er blevet 17 år her i sommer,” fortæller Mona Knudsen og fortsætter:

“Mere end tusind elever har fået deres kørekort hos M/K Køreskole. Jeg blev uddannet i 1987 og var på det første hold med det system, vi har i dag. Der er dog sket små ændringer i systemet hen ad vejen.”

LÆS OGSÅ: Erhvervsklima: Allerød Kommune går klart frem

“Det har for mig altid været et fantastisk job at være kørelærer, med mange dejlige og positive elever. Jeg har mødt mange typer og har lagt øre til alverdens kærestesorger, skoleproblemer, fester med mere. Jeg føler, jeg har været lidt psykolog, og det vil jeg selvfølgelig savne. En af mine første elever var min datter, min sidste elev blev så hendes datter.”

Mona Knudsen har i sin køreskole slidt på otte biler: Fem BMW'er, 1 Peugeot cabriolet, 1 Golf GTI og sidst en Passat. Mere end en million kilometer er tilbagelagt i Allerød og omegn i de 30 år.

“De sidste par år har jeg dog droslet meget ned – for ikke at stoppe for brat. Jeg vil savne det at lære unge mennesker at køre bil. Men som vores branche har udviklet sig og er i dag, med urimeligt lange ventetider for køreprøver, passer det mig fint at stoppe nu,” siger Mona Knudsen.

Publiceret: 08. September 2017 10:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere