Hundredvis af balloner slippes fri fra Rema 1000-grunden cirka Kl. 21.45.
Hundredvis af balloner slippes fri fra Rema 1000-grunden cirka Kl. 21.45.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Natåbent med drømme-tema

Årets Natåbent fredag 3. juni vil give mange forskellige svar på, hvad Allerøds borgere går og drømmer om

Af Peter Klar

Drømme i alle afskygninger vil sætte deres præg på årets Natåbent fredag 3. juni.

Med postkort uddelt i alle midtbyens forretninger er borgerne blevet opfordret til at lade deres drømme komme til udtryk i enten tekst eller billeder, der vil blive udstillet under Natåbent.

Postkortene kan afleveres på Allerød Nyt, M.D. Madsensvej 13, eller drømmene kan sendes på mail til info@allerodnyt.dk.

Ved Natåbent 3. juni vil teksterne og billederne blive vist på skærme i bymidtens forretninger.

Derudover får borgerne i forbindelse med Natåbent mulighed for at drømme videre på opstillede tavler og udvalgte mure, hvor pladsen gives fri, så drømmene kan få et udtryk.

Man kan skrive sine drømme på tavler i "Drømmetunnelen" mellem Pauli Cykler og Skjold Burne, og man kan drømme under "Drømmetræet" på Torvet.

På torvet kommer der også en drøm til udtryk, når stylist, make up-artist og frisør Camilla Braager afvikler et modeshow med tøj fra otte af bymidtens forretninger.

Make up og frisurer vil befinde sig i "high fashion"-enden af modeskalaen, lover Camilla Braager, og musikken vil være baseret på et spritnyt endnu ikke udgivet nummer af den nye danske sangerinde Kassandra, der selv deltager i modeshowet som model.

Der bliver malerworkshop på øen foran posthuset, de unge får en graffitimulighed i passagen til bytorvet, og der bliver udendørs galleri på Kvicklys facade.

I løbet af Natåbent vil let genkendelige "drømmepiger" uddele balloner, hvorpå man kan skrive sine drømme, hvorefter man kan aflevere ballonerne på Rema 1000-grunden, hvor alle balloner slippes fri kl. 21.45 under musikalsk ledsagelse af Allerød Gospel Choir.

Udover Allerød Gospel Choir byder Natåbent på koncerter med Martin Klausen Jazz Quartet kl. 18-20 på Torvet og med Rainy Day Bluesband på scenen på M.D. Madsensvej.

Natåbent-temaet om Allerøds drømme er opvarmning til fejringen af Allerød Handelsforenings 70 års jubilæum i oktober, hvor Allerød-borgernes drømme i tekst og billeder også vil blive udstillet.

Det er de to såkaldte kunstgrebsinnovatører Stine Ofelia Kildevang og Pernelle Fagerlund, der i samarbejde med Allerød Handelsforening og Allerød Nyt har udarbejdet temaet Allerøddrømme.

Kunstgrebsinnovatør er en ny uddannelse, der vil bygge bro mellem kunsten og erhvervslivet, og som med professionelle kunstere som råstof vil tænke oplevelser, æstetik og følelsesmæssige dimensioner ind i erhvervs- og handelslivets processer, produkter og ydelser.

Natåbent-temaet om Allerøds drømme er opvarmning til fejringen af Allerød Handelsforenings 70 års jubilæum i oktober.
Natåbent-temaet om Allerøds drømme er opvarmning til fejringen af Allerød Handelsforenings 70 års jubilæum i oktober.
Publiceret: 31. Maj 2011 07:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt