Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Natlig larm i bymidten var lovlig: Unge arbejdede på knallert

Allerød-borger får ros af politiet

Klokken 00.21 natten til torsdag henvendte en Allerød-borger sig til Nordsjællands Politi og oplyste, at hun kunne høre nogle unge, der formentlig var ved at begå indbrud i Torvestrædet i Lillerød bymidte.

Der blev i hvert fald larmet med noget værktøj, og det lød som om, noget blev brækket op, fortalte anmelderen.

Læs også: Slangeformet guldring stjålet på Gl. Skolegårdsvej

En patrulje blev sendt til stedet, og det kunne efterfølgende fastslås, at det drejede sig om unge, der trods det mærkværdige tidspunkt på lovlig vis arbejdede på en knallert, oplyser politiet.

Politiet roser anmelderen for at ringe 114, selvom det viste sig at være et legalt forhold.

Publiceret: 01. Februar 2018 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt