Borgmester Jørgen Johansen kastede den første gris ved jubilæumsarrangementet hos LUI Pètanque.

Borgmester Jørgen Johansen kastede den første gris ved jubilæumsarrangementet hos LUI Pètanque.

LUI Pètanque fyldte rundt

25 års jubilæum fejret med turnering og borgmester-besøg

Af
Af Michael Braunstein

LUI Pètanque fejrede 23. maj klubbens 25 års jubilæum med spillet om 'Den Gyldne Skærv'.

Dagen startede med stort morgenbord og lykønskninger. Borgmester Jørgen Johansen og byrådsmedlem Erling Petersen mødte i dagens anledning op med blomster og en check på 1000 kr. fra Allerød Byråd.

Borgmesteren holdt tale og åbnede turneringen ved at kaste dagens første gris ud på cirka 8 meter. Han spillede herefter en - beretter LUI Pètanque - fornem double med byrådsmedlem Erling Petersen mod LUI Pètanques formand Jimmi Nielsen og kasserer Winnie Højgaard.

Dagen igennem dystede 72 glade petanque-spillere fra 13 forskellige klubber i i alt fem runder, kun afbrudt af grillfrokost og hyggeligt samvær med de fremmødte gæster. Udover højt humør, sportslig humor og ypperligt pétanquespil bød dagen også på en fællessang.

Ud på eftermiddagen blev vinderne af de mange lotteripræmier udtrukket, og herefter fik de tre førstplacerede i kampen om 'Den Gyldne Skærv' overrakt trofæet - en rødgranitskærv på forgyldt fod.

Vinderne blev: 1: Jette Møller og Johs. Christensen, LUI Pètanque. 2: Anette Bruun og Benny Olesen, Høng Pètanque. 3: Inger Nielsen og Kirsten Fruensgaard, Søborg Pètanque.

4: Peter Cronberg og Réne Selvig, Gribskov Pètanque. 5: Mikkel S. Pedersen og Sidsel Bryhn, LUI Pètanque. 6: Klaus Leerbeck og Anne Larsen, LUI Pètanque. 7: Lillan Buch og Oluf Jensen, LUI Pètanque. 8: Thormod Jørgensen og Rune Jørgensen, Helsinge Pètanque. 9: Peter Egeberg og Benny Hansen, Høng Pètanque. 10: Anne Carlson og Jens Carlson, Jonstrup Pètanque.

LUI Pètanque er glad for det vellykkede arrangement og stolte over at have fire doubler blandt de 10 bedst placerede, hvoraf den ene double altså blev samlet vinder. Klubben takker alle sponsorerne, som kan ses på klubbens nye hjemmeside lyngepetanque.dk

De tre bedste doubler i kampen om 'Den Gyldne Skærv' - med vinderne Jette Møller og Johs. Christensen, LUI Pètanque, i midten.

De tre bedste doubler i kampen om 'Den Gyldne Skærv' - med vinderne Jette Møller og Johs. Christensen, LUI Pètanque, i midten.

Publiceret 01 June 2015 08:00