Debatten om beslutningen om at lukke Lillerød Skole buldrer afsted netop nu.

Debatten om beslutningen om at lukke Lillerød Skole buldrer afsted netop nu.

'Det er så latterligt at lukke Allerøds bedste skole...'

Mange kommentarer på Allerød Nyts netavis og Facebook-site

Af
Af Michael Braunstein

'Det er så latterligt at lukke Allerøds bedste skole og overfører dem til kommunens dårligste.'

Sådan lyder en af mange, mange kommentarer i den omfattende debat, der lige nu brager afsted, siden det onsdag blev klart, at det nye budgetforlig indebærer en lukning af Lillerød Skole.

Allerød Nyt skrev onsdag eftermiddag på Facebook: 'BREAKING NEWS: Lillerød Skole skal lukke i 2017...'.

Her torsdag kl. 14.00 var opslaget nået ud til 29.265 personer, 39 synes godt om, der har været 144 delinger og 219 kommentarer, heraf en hel del med under-kommentarer.

Langt de fleste udtrykker ærgrelse og ytrer sig negativt om lukningen af Lillerød Skole, blandt andet Ronnie Stjernekilde, som blev citeret i denne artikels indledning.

Ronnie Stjernekilde har indsat en liste fra den liberale tænketank CEPOS' liste over alle skoler i landet fordelt på hver enkelt kommune, bragt af Søndagsavisen. Listen viser angiveligt, hvor dygtige skolerne er til at løfte elevernes faglige niveau over det, som man ville forvente af skolen ud fra sammensætningen af elever, forældrenes økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund og talrige andre faktorer.

'Lillerød Skole ligger i top 10 (nr. 87) mens Skovvangsskolen ligger tæt på bunden (nr. 1101). Det er så håbløst, at man ikke ved om man skal grine eller græde !!!,' skriver Ronnie Stjernekilde.

Denne liste - som Ronnie Stjernekilde har lagt ud på Facebook - viser hvordan skolerne i Allerød Kommune ligger placeret på CEPOS' liste over skoler i hele landet.

Denne liste - som Ronnie Stjernekilde har lagt ud på Facebook - viser hvordan skolerne i Allerød Kommune ligger placeret på CEPOS' liste over skoler i hele landet.

'Hvor er det trist'

Her er en stribe andre kommentarer:

Rose Marie Jensen: 'Hvor er det ærgeligt!'.

Line Amanda Eskildsen: 'Hvor helvede vil de gøre af alle de børn'.

Marie Borch Nielsen: 'Hvor er det trist'.

Inge Rye Skou: 'Det kan da ikke være rigtigt ... det må være en kæmpe misforståelse'.

Lisbeth Smed Nissen: 'Har ikke ord for, hvor elendigt dette er for vores børn og vores by. Fattigt!!'.

Karoline Leth: 'Det kan da ikke passe, Lillerød er blandt de 100 bedste i hele landet!!! Og vi får langt til skole'.

Julia Barbesgaard: 'Prøver I at ødelægge børns barndom eller hvad? Lillerød Skole ligger nr. 1 som den bedste skole i hele Allerød. Den er jo større og ældre end Skovvang. Ravnsholt er jo lige brændt ned, så hvorfor bruge penge på at reparer det istedet for at lukke den skole'.

Lene Bechgaard Andersen: 'Rigtig trist at det er nødvendigt at lukke skole i Allerød, uanset hvilken'.

Caroline Lottrup Bruun-Nielsen: 'Super smart at lukke kommunens bedste skole og sende dem til kommunens dårligste ...'

Axel Salzwedel: 'Jeg er helt rystet. Det kan ikke være sandt. Den skole i kommunen med det bedste snit og ry, vil byrådet nu lukke. Ja logik er åbenbart ikke byrådets stærkeste side.'

Jackie Sandgård: 'Tjaaa - vinderen er den nye privatskole, som starter 2016 og taberne er eleverne på Lillerød Skole! Hvor var det dejligt vi fik en skattelettelse på kommuneskatten for nogle år siden.... Nu kan børnene betale prisen.'

Rikke Caroline Vad Brandt: 'Nå, så er tiden måske inde til endnu en privatskole. Mon man kan leje Lillerød Skole til formålet? Og mon byens bedste ledelses og lærerteam er med på den? Øv hvor er det her trist!'

Tom Gildberg: 'Jeg bliver sku så træt af at bo i denne kommune. Jeg begynder aktivt at finde et andet sted at bo nu. Der er sikkert andre kommuner, der vil bruge mine penge mere fornuftigt.'

'Sikke noget svineri'

Nogle kommentarer er meget direkte - her er nogle få eksempler:

Mette Lyster Locht: 'Sikke noget svineri. Allerød Kommune er til grin og godt jeg ikke er børnefamilie der.'

Stine Ekdahl: 'Ikke nok med at Allerød er den dyreste kommune i hele landet at have børn i, det er f..... også den dårligste.'

Mia John: 'Fuck Allerød Kommune! Mildest talt! Er det pga. de luksusboliger I bygger som ingen har råd til at bo i, at I IGEN IGEN IGEN sparer på børneområdet???!!! I BER jo om at blive en pensionistkommune, da der snart ingen fordele er ved at bo her for børnefamilier! Bare vent!'

Emma Caroline Dalbech Horn: 'Hvad F er det for en omgang lort?'

Maria Schaarup: 'Kan man godt skifte borgmester eller hvad - fuck det lort mand - græder - fuck alt.'

'Tænk jer nu om ...'

Også på Allerød Nyts netavis kører debatten for fuld kraft - her er et par kommentarer:

Nille Esberg: 'En TRIST dag for Allerød kommune og Lillerød skole!! En skole vi aktivt har tilvalgt for 14 år siden. I dag har vi 4 børn på skolen. Kommunens BEDSTE skole med de BEDSTE lærere! For at spare småpenge. Vores børn kommer ikke til at flytte til Skovvang. TÆNK jer nu om en ekstra gang kære politikere!'

Maiken Heeris: 'Nøj man må være en dårlig forælder, når man har sit barn gående på Skovvangskolen. Ja det er sådan man føler det, når man læser kommentarerne fra forældrene på Lillerød skole. Jeg kan godt forstå, at man er frustreret og nervøs for, hvad det hele ender med, men at fare i blækhuset og nedgøre børn, lærere og forældre fra Skovvang, er ikke fair. Ikke for de lærere, der hver dag gør et stort stykke arbejde eller overfor de mange børn, der har en hverdag på skolen. Det er rigtigt, at vi på Skovvang har nogle udfordringer, men måske skyldes det, at vi skal rumme dem som de andre skoler ikke ønsker at rumme. Gør det os til dårligere mennesker??? Tror faktisk, at I bliver overrasket over, at vi på Skovvang har noget og tilbyde, og tænk hvilke hold vi kan stille med til klassekampen i 2017. Det gælder om, at have JA-hatten på - også selvom det til tider kan være svært.'

Blandt de mange negative reaktioner på beslutningen findes dog også positive tilkendegivelser:

Janne Hansen: 'Jeg synes, det er den rette beslutning, der er taget. Beslutningen skulle have været taget for længe siden. Allerøds borgere ville blive sure uanset hvilken beslutning der tages.'

null

Publiceret 24 September 2015 14:13