John Køhler, Lokallisten Allerød-Sjælsø.

John Køhler, Lokallisten Allerød-Sjælsø.

Køhler:

Ikke et udtryk for lederskab

John Køhler fra Lokallisten Allerød-Sjælsø er ikke med i budgetforliget, og han mener, at borgmester Jørgen Johansen mangler lederskab

Af
Af Mads Hussing

John Køhler har to anker i forhold til budgetforliget. Det ene begyndte lang tid før budgettet overhovedet blev forhandlet.

"Allerød har store økonomiske udfordringer, og de er ikke blevet italesæt af borgmesteren. Dermed kommer der til at mangle et ledelsesrum. Det er nemmere at forklare borgerne, hvorfor man tager store beslutninger, hvis man har italesat dem først. Når man ikke gør det, så træffer man måske en lidt nemmere beslutning," siger John Køhler om lukningen af Lillerød Skole, der berører færre børn end lukningen af Engholmskolen ville have gjort.

Vi har nu også ændret styringsprincipper. Forvaltningens fagligt begrundede forsigtige økonomiske styring er valgt fra. I stedet arbejdes med usikre politiske skøn for fremtidige indtægter. Derfor føler man, at man har råd til denne beslutning," siger John Køhler, der mener at der er to undladelsessynder.

"Det er to undladelsessynder, der så ender med, at man træffer en forkert beslutning," siger John Køhler, der er sikker på, at hvis man havde valgt modellen med Engholmskolen, så havde man samlet byrådet.

"Hvis ikke borgmesteren var kommet med det her forslag, så havde vi været 20 personer bag forliget. Man havde bedt alle børnefamilier om at tage del i en proces," siger John Køhler og taler om den lange proces i forbindelse med ændringen af skolestrukturen.

"Det er ikke formanden, der har omdefineret den opgave, som udvalget har fået stillet. Det er borgmesteren. Man har tilladt sig at redefinere opgaven. Det er bekvemt, men det er ikke et udtryk for lederskab og at tage opgaven på sig. Efter en lang proces, så kommer der et forslag ind fra højre mandag," siger John Køhler, der mener, at privatskolen får 100 nye elever de næste 14 dage.

John Køhler mener ikke, at skoleløsningen er den rette på lang sigt.

Vi laver ikke skolevæsen kun for dem, der er der lige nu, men både for dem, der er der lige nu, og for dem, der skal gå der i fremtiden," siger John Køhler, der forklarer, at selvom han ikke skriver under på budgettet, så vil han alligevel stemme for det i byrådssalen. Det gjorde han også sidste år, da han var medlem af Venstres byrådsgruppe, selvom Venstre dengang ikke var med i budgettet.

null

Publiceret 24 September 2015 17:02