Efter sommerferien kommer der børn fra 0. til 8.klasse på Allerød Privatskole, der har til huse på Ny Allerødgård.

Efter sommerferien kommer der børn fra 0. til 8.klasse på Allerød Privatskole, der har til huse på Ny Allerødgård.

Privatskole:

Alle årgange begynder efter ferien

Som planlagt for Allerød Privatskole, så starter der børn fra 0.-8. klasse efter sommerferien

Af
Af Mads Hussing

Initiativtagerne bag Allerød Privatskole mødtes tirsdag aften, og med baggrund i de mange indskrivninger de har modtaget, så kan de melde ud, at alle årgange fra 0. til 8. klasse bliver oprettet efter sommerferien. På flere af årgangene vil der være to spor, oplyser Allerød Privatskole i en meddelelse til Allerød Nyt.

I samme meddelelse bliver det også oplyst, at fra skoleåret 2017-2018, vil Allerød Privatskole være en fuldt udbygget skole med klasser fra 0. til 9. klasse.

"Den første runde af indskrivninger, som vi husstandsomdelte 31. januar, har deadline her på fredag 26. februar for indskrivning - og derefter vil vi gå videre til de mange nye opskrivninger til ventelisten, som vi har modtaget i løbet af februar måned - og invitere disse elever til indskrivning," skriver privatskolen og fortsætter:

"Vi har dog stadig plads på alle årgangene til flere elever - og er meget glade og taknemmelige for at den fortsatte store opbakning til Allerød Privatskole."

Der er nyt informationsmøde op skolen allerede i aften onsdag 23. februar klokken 20.00. Her vil der være mulighed for at møde skolens kommende leder Mikkel Kofod Løvenhøj og høre hans visioner og tanker for skolen.

Skolelederen forventes at gå på umiddelbart efter klokken 20.00 - og der vil være åbent hus frem til klokken 22.00.

Publiceret 24 February 2016 09:08