Masser af SM- og DM-medaljer til Allerød Orienteringsklub

Det blev til 17 medaljer ved SM og DM i natorientering

Af
Michael Braunstein

Allerød OK høstede ikke mindre end 17 medaljer ved Sjællands- og Danmarksmesterskaberne i natorientering, der blev afviklet i Tokkekøb Hegn og Jægersborg Hegn henholdsvis onsdag 15. marts og lørdag 18. marts.

Oscar David Broman Jensen blev Sjællandsmester og Danmarksmester i H14-klassen, mens Theis Munktved fik sølvmedalje ved Sjællandsmesterskabet og vandt Danmarksmesterskabet i H16-klassen.
Merete Nørgaard vandt Sjællandsmesterskabet i D35-klassen og fik bronze ved Danmarksmesterskabet i D40-klassen.

Ved Sjællandsmesterskabet vandt Allerød Orienteringsklub yderligere to guldmedaljer ved Frida Kärner Grooss og Johannes Marager i D12- og H12-klasserne.

Sjællandsmesterskabet gav også sølvmedaljer til Mads Christian Maarup i H12 og Jesper Grooss i H40, mens det blev til bronzemedaljer til Karen Markussen i D12, Hedda Kärner Grooss i D14, Henriette Broman i D35, Valdemar Marager i H14, Lars Munktved i H45, Bjarke Sucksdorff i H55 og Erik Sørensen i H65.

Næste opgave for Allerød Orienteringsklub er Danish Spring 24.-26. marts med sprint i Espergærde fredag, mellemdistance i Harager Hegn lørdag og langdistance søndag i Grib Skov Nord. Godt 30 medlemmer af klubben er forhåndstilmeldt Danish Spring.

Publiceret 20 March 2017 11:46

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV