AFK inviterer piger på en tur i rummet

Pigeraketten lander fredag 28. april

Af
Michael Braunstein

DBU og Allerød Fodbold Klub inviterer alle piger mellem 5 og 11 år til en spændende dag fyldt med fantasi, sjov og masser af fodboldaktiviteter. Det er gratis og uforpligtende at deltage.

Overskriften på det hele er 'Pigeraketten'. Og raketten lander fredag 28. april på Allerød Fodbold Klubs baner.

Besætningen står klar fra kl. 16-19 til at tage i mod piger mellem 5-11 år, der har lyst til en sjov eftermiddag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde aktiviteter.

Pigerne stifter blandt andet bekendtskab med Mælkevejen, Saturn og Solen, og DBU's instruktører er med til at guide hele vejen igennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: At samle nøglen til klubhuset.

Mor og far er naturligvis velkomne til være med til det hele, og når eftermiddagen er veloverstået, er der masser af information at hente om dét at være medlem af en fodboldklub.

Har man lyst til at en eftermiddag i stjernernes tegn, så er det bare om at møde op hos Allerød Fodbold Klub kl. 16.00 på dagen. Det eneste man skal medbringe er en ordentlig gang godt humør, masser af gå-på-mod og sportstøj. Tilmelding er ikke nødvendig.

Publiceret 21 April 2017 09:00

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV