Et helt døgn fyldt med sjipning

Det var 154 trætte sjippere, der for kort tid siden sagde farvel og tak for det årlige Sjippetræf i Lillerød. Det var 24 timer fyldt med masser af sjipning, nye venner, store mængder popcorn og en rigtig hyggelig stemning.

Lillerød Rope Skipping Team underviste i alverdens afskygninger af sjippe-arter.

Tovene var både korte og meget lange. Der blev hoppet højt og hurtigt. Der blev stået på hænder, lavet vejrmøller, lært nye tricks og grinet til langt ud på natten. Alt i alt et rigtigt godt sjippetræf, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Jubilæum

Det er ikke første gang, at sjippetræf bliver afholdt. Faktisk var der denne gang 10 års jubilæum, og det blev fejre med flag, balloner, kage og fødselsdagssang.

Publiceret 03 May 2017 10:44

SENESTE TV