Orienteringsløb for hele familien

De populære arrangementer med familie- og motionsorientering forsætter i maj og juni

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Efter 'Find vej Dagen' - hvor arrangementet i Ravnsholt med 140 deltagere var det største i hele landet - fortsætter Allerød Orienteringsklub med de populære familie- og motionsorienterings-arrangementer. Arrangementerne finder sted hver søndag i maj og juni, til og med søndag 25. juni.

Der er ruter langs stier og veje på 3 km., 5 km. og 7 km. samt 10 forskellige ruter på tværs af terrænet på de faste 'Find vej poster' i Ravnsholt.

Starten går fra Vestre Hus Børnenaturcenter fra kl. 10.00, og man skal være tilbage senest kl. 13.00, hvor posterne samles ind.

Alle er velkomne til at melde sig til ved start. I mål er der saftevand, kakaomælk og præmier til børnene, når de har været med tre gange, oplyser klubben.

Publiceret 17 May 2017 09:45

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV