Allerød får nye elmålere

Én million husstande i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Midtsjælland skal inden udgangen af 2019 have installeret en fjernaflæst elmåler.

Testperioden er gået efter planen, så nu er elnetselskabet Radius og målerproducenten Kamstrup klar til at sætte målerudskiftningen op i fart - og Allerød-Lillerød området er et af de første områder, der får skiftet målere. Det sker fra 13.juni til 2.november. I Rudersdal-Blovstrød-Høvelte og Kajerød sker udskiftningen næsten samtidig. Her starter projektet 26. juni og afsluttes medio juni.

De nye, fjernaflæste elmålere giver en række fordele for kunderne, skriver Radius i en pressemeddelelse. Man behøver ikke længere aflæse forbruget, og det bliver nemmere at følge sit forbrug og finde ud af, hvor man kan spare.

Det er Radius' leverandør Kamstrup, der står for selve udskiftningen af elmålerne, og de sender et brev med den præcise dato 6-10 hverdage før udskiftningen. Hvis du ønsker at ændre datoen, der er foreslået i brevet, kan det gøres på booking.kamstrup.dk. srj

Publiceret 18 May 2017 07:15

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Allerød Nyt
SENESTE TV