Allerøds rundkørsler blomstrer

Rundt om i kommunen blomstrer der i øjeblikket løg i forskellige farver. Løgene er blevet lagt i efteråret 2016 og lyser flot op i Lynge, Blovstrød og Lillerød.

”Det er dejligt, at vi som kommune også kan sørge for, at borgerne får nogle flotte oplevelser og følelsen af at bo i en naturskøn kommune, når de kører i trafikken”, siger formand for Teknik- og Planudvalget Jesper Hammer og tilføjer:

”Jeg nyder i hvert fald de skønne vejkanter og rundkørsler, som lige nu er fuld af farver. Det er bestemt en tur værd at køre lidt rundt i kommunen. At vi samtidig får sparet noget ved mindre græsslåning, er jo også en fordel”, slutter Jesper Hammer i en pressemeddelelse fra kommunen.

Der er forskellige temaer i hver by, der er tiltænkt som en slags byport. De første blomster springer ud allerede i marts, hvor det er krokus eller påskeliljer. Lige nu er det tulipaner og pinseliljer, som er på sit højeste. Flere af løgblandingerne er sammensat, så de skifter karakter hen over forårsmånederne.srj

Publiceret 19 May 2017 09:45

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Allerød Nyt
SENESTE TV