Der kan blandt meget andet opleves opvisning med Lillerød Rope Skipping Team på jubilæumsdagen. Arkivfoto

Der kan blandt meget andet opleves opvisning med Lillerød Rope Skipping Team på jubilæumsdagen. Arkivfoto

Stor jubilæumsfest når gymnastikforening fylder 90

LIF Gymnastik inviterer alle borgere til fest 17. juni

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

LIF Gymnastik fylder 90 år, og det markeres med et stort jubilæumsarrangement lørdag 17. juni, som er åbent for alle kommunens borgere.

Arrangementet finder sted i og omkring Lillerødhallerne fra kl. 13.00-17.00. Her vil der være boder med bl.a. ansigtsmaling, hårfletning af VM-sjipperne, flødebolle-hop og tårnspring.

Der kan opleves rekordforsøg med bl.a. de stærkeste arme, de bedste lunger, de hurtigste ben og det længste kast, og på forskellige workshops kan man prøve Kaptajn Jespersen-gymnastik, rope skipping, step/aerobic og smart training.

Der vil også være opvisninger: Rhytm'N'Flow kl. 14.00, MiniTeam kl. 15.00, JuniorTeam kl. 16.00 og Lillerød Rope Skipping Team kl. 16.45.

I caféen vil der være forfriskninger, mad og snacks.

Nogle aktiviteter er gratis, mens andre koster et klip fra klippekort, der kan købes på lifgym.dk eller på dagen.

Publiceret 09 June 2017 10:50

SENESTE TV