Begyndere løb med på Socialturen

Blovstrød Løvernes begyndertræning, som startede sidst i marts med ét minuts løb og ét minuts gang, er nu så langt, at begynderløberne 12.juni kunne løbe 30 minutter uden ophold og 53 minutter i alt.

Undervejs har begynderløberne deltaget i først Allerød Stafetten på fem km og derefter Red Barnet løbet på 7 km. En anden milepæl i træningen er, når begynderløberne lørdag formiddag løber med på 'socialen', hvilket skete første gang 10.juni.

Socialløbet har eksisteret i mange år og går ud på, at alle løbere i klubben, der møder til træning om lørdagen, starter træningen med at løbe fælles fra Skovvang Stadion til Kongevejen. Et flot skue, når 200-300 løbere i samlet flok begiver sig af sted gennem den smukke skov.

Socialturen om lørdagen er desuden med til at integrere begynderløbene i klubben, ligesom man i øvrigt får mulighed for at tale med løbere på tværs af de forskellige løbehold.srj

Publiceret 17 June 2017 07:15

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV