10 billedkunstlærere udstiller

Billedkunst på Allerød Bibliotek

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

I forbindelse med kulturugen Allerød på X og Tværs udstiller 10 billedkunstlærere i salen på Allerød Bibliotek. Udstillingen fortsætter dog frem til første weekend i september. Lærerne præsenterer på forskellig vis deres kurser i DOF Fritidsskolernes kommende sæson.

Der er fernisering på udstillingen mandag 21. august fra kl. 17.30-19.30.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid: Mandag-fredag fra kl. 11.00–18.00, lørdag fra kl. 10.00-14.00. Søndag er der lukket.

Kurserne tilbydes først og fremmest i Allerød af DOF Allerød Fritidsskole, men også i andre byer i Nordsjælland.

Emnerne er bl.a. tegning og maling, olie, akryl eller akvarel. Nyt i år er batik, som både kan være på malerlærred eller stof.

I forbindelse med udstillingen vil man kunne træffe nogle af lærerne. Se mere information på www.fritidsskoler.dk

DOF Allerød Fritidsskole medvirker med flere tilbud i X og Tværs-ugen: Gratis prøvetime i pilates, information om dansk vin (besøg på vinmark) og tegning og maling i vinmarken.

Publiceret 09 August 2017 10:30

SENESTE TV