Affugtere stjålet fra den vandskadede Lyngehallen

I weekenden er fire store affugtere blevet stjålet fra Lyngehallen, som blev ramt af en stor vandskade i begyndelsen af august

Fire store affugtere, som var sat op i Lyngehallen efter den store vandskade i starten af måneden, er blevet stjålet fra stedet. Det beretter Nordsjællands Politi.

Affugterne var ifølge politiet sat op bag nogle store plader foran en firdelt dør, og der gik rør fra affugterne ud gennem pladerne.

Men på et tidspunkt mellem torsdag 24. august klokken 11 og mandag 28. august klokken 8.37 har nogen altså stjålet affugterne, lyder anmeldelsen til politiet.

Affugterne er mærket med MCS 300, Munthers, og er sølvgrå, oplyser politiet.

Publiceret 29 August 2017 16:45

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV