Rytmisk musik i kirken til fyraften

Engholmkirken fyldes af skønne salmer i et helt nyt set-up, når Mads Granum på orgel og flygel og Mads Hansen på saxofon og klarinet gæster kirken torsdag 14. september kl. 17.30.

Mads Granum er organist og jazzpianist og er lige nu aktuel med flere salmemelodier. Hans jazzede indspilninger af kendte salmer fryder både jazz kendere og salme elskere, hvis man har lyst til at få en forsmag på Mads Granums musik, kan man høre ham på www.madsgranum.dk.


LÆS OGSÅ: DEBAT: Syng sammen starter 11. september

Fyraftensgudstjenesten er en kort gudstjeneste med en afslappet stemning, hvor salmerne og den rytmiske musik er i centrum. Denne aften afspejler musikken efterårets stemning og modsætninger. På en gang skønhed og forfald, tiltagende mørke og klart lys, som et billede på vores levede liv. Man kan glæde sig til at nyde musikken og den skønne akustik i kirkerummet.

Sognepræst Lotte Høst Hansen har tilrettelagt og er præst ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten inviterer kirken på en skål suppe.

gs

Publiceret 08 September 2017 11:36

SENESTE TV