Ældrerådet:

Rul besparelse på plejehjem tilbage

Rådet opfordrer byrådet til at finde 3,2 mio. kr. til fordel for plejehjemmene

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

På Ældrerådets vegne gør formand Ib Skovgaard Nielsen i et åbent brev til Allerød Byråd opmærksom på, at en besparelse på plejehjemmene bør rulles tilbage.

“Det handler om den besparelse på plejehjemmene, der blev gennemført i budget 2017 og medførte fyringer af personale på plejehjemmene. Pengene bør føres tilbage i det budget, man er ved at forhandle på plads for 2018-2021,” siger Ib Skovgaard Nielsen.

Læs også: Overvejer du at stille op til ældrerådet?

Han fortsætter:

“Disse hænder mangler på plejehjemmene til gavn for beboerne, så få den besparelse tilbageført - I mener jo selv, at det var en forkert besparelse. Beløbet der blev sparet var ca. 3,2 mio. kr., så find dem i det kommende budget. Jeg håber, at i vil følge denne henstilling, så vi kan få de varme hænder tilbage.”

“Ældrerådet føler, at det er nødvendigt at gøre jer opmærksom på denne forringelse, som i sidste øjeblik blev lagt ind i budgettet, selvom alle udtalelser om denne besparelse og forringelse havde været negativ,” siger Ib Skovgaard Nielsen.

Publiceret 14 September 2017 11:08

SENESTE TV