SE BILLEDERNE:

Æblets Dag indtog Lillerød bymidte

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Der var masser af aktiviteter overalt i bymidten i Lillerød, da Æblets Dag fandt sted 7. oktober.

Blandt meget andet var der marked og æblepresning foran Allerød Bibliotek, og her fandt årets æblekage-konkurrence også sted. I år var der indleveret hele otte bidrag til konkurrencen, der blev vundet af Cathrine Johansen.

Cathrine Johansen er datter af borgmester Jørgen Johansen, der var blandt dommerne i konkurrencen, og han blev derfor erklæret inhabil af de andre dommere, da afgørelsen skulle træffes.

Ved Mungo Park var der underholdende børnerap med HipSomHap, der var blandt andet ansigtsmaling på Allerød Torv, og på Øen fyrede Soul Divers den af, så rytmerne gik rent ind.

Den sidste del af arrangementet blev præget af regn, men mange deltog i Æblets Dag - store som små.

Publiceret 09 October 2017 10:04

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV