Rotary giver penge til Girltalk.dk

Allerød Rotary Klub har doneret 10.000 kroner til GirlTalk.dk som støtte til udgivelse af bogen ”Ser du godt ud?”

Bogens forfatter er Anna Bjerre, der har omskrevet bogen: ”Se livet gennem nye briller”, som giver dig input til at arbejde med dine tanker, følelser og handlinger i forhold til dig selv, dine relationer og din fremtid.

For at kunne navigere gennem livet og ”se godt ud”, er det vigtigt at have et godt fundament - at have et godt selvværd.

Denne bog vil vise, at hvordan du har det, slet ikke handler om dit udseende men om dit udsyn. De gode nyheder er, at du kan påvirke den måde, du ser på dig selv og omverdenen, og denne bog vil vise dig, hvordan du kan gøre det.

Bogen ”Ser du godt ud?” kan købes via GirlTalk.dk's hjemmeside. Hvis man melde sig ind i GirlTalk.dk med et tre-årigt medlemskab modtages bogen, som en gratis velkomstgave.

Indmelding kan ligeledes ske via hjemmesiden. GirlTalk.dk er en non-profit organisation, der hjælpe unge piger.

Publiceret 12 October 2017 09:00

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV