To indbrud i villaer

Af
Af Mette Dolmer Thygesen

Der har været indbrud i en villa på Lindebakken i Lillerød i perioden mellem onsdag kl. 7.45 og torsdag kl. 11.30. Gerningsmændene er kommet ind via 1. sal og ved brug af en stige i haven, oplyser Nordsjællands Politi.

Der er endnu ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet, men foreløbig kan det konstateres, at der er fjernet tre kameraer, et par bærbare computere, en mobiltelefon, kontanter, Euro, otte-ni kameralinser og tre deodoranter.

Der har også været indbrud i en villa i Berberishaven i Lillerød. Indbruddet er sket mellem onsdag kl. 21.00 og torsdag kl. 19.15. Et vindue til et værelse er brudt op, og huset er gennemrodet. Det er intet overblik lige nu over, hvad der måtte være stjålet, oplyser politiet.

Publiceret 13 October 2017 10:44

SENESTE TV