Efter uheld:

Borgere kørte efter bilist

Klokken 15.30 tirsdag bemærkede et par borgere, at en mandlig bilist påkørte en parkeret bil på en parkeringsplads i Allerød, for derefter at køre fra åstedet.

Det oplyser Nordsjællands Politi, der dog ikke går nærmere i detaljer med, hvor i kommunen hændelsen har fundet sted.

Politiet fortæller, at de to borgere kørte efter manden og fik kontakt med ham på en nærliggende parkeringsplads.

Politiet blev tilkaldt, og da manden blæste alkometeret over den tilladte grænse, blev han eskorteret til en udtagning af blodprøve, der nu skal fastslå, om alkometeret målte korrekt, lyder det fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 29 November 2017 12:56

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV