40 år:

Lynge bibliotek har jubilæum

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Lynge Bibliotek har i 40 år ligget på Hillerødvej 48 C, og biblioteket markerer jubilæet fredag 8. december med en række festlige indslag.

Om formiddagen fejres dagen sammen med 140 børn fra Børnehuset Molevitten, når harmonikaspiller Lars Grand lægger vejen forbi biblioteket til en fælles fødselsdagssang. Børnene fra Molevitten har tegnet alt det, de godt kan lide ved biblioteket, og weekenden over udstilles de farverige kunstværker på Lynge Bibliotek.

Festlighederne fortsætter fredag eftermiddag kl. 15-17, hvor biblioteket slår dørene op for alle byens borgere og får besøg af borgmester Jørgen Johansen. Arrangementet byder bl.a. på taler, lidt lækkert til ganen og rig mulighed for at se de mange flotte tegninger fra byens børn.

Alle fremmødte opfordres til at skrive en lille hilsen med et par ord om, hvad biblioteket betyder for dem. Alle hilsner sættes som blomster på bibliotekets træ og udstilles på biblioteket for at markere de 40 gode år på Hillerødvej.

Publiceret 04 December 2017 08:00

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV