Temafoto.

Temafoto.

Takster i klubber forhøjes efter fejl

Det indstiller to udvalg til byrådet

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

En fejlberegning betyder, at der nu er udsigt til forhøjelse af taksterne i fritidsklubber og ungdomsklubber i Allerød Kommune.

'Taksten til kommunens klubtilbud beregnes efter dagtilbudsloven og udgør 20 pct. af kommunens udgifter til tilbuddet. Takstberegningen for 2018 udgør ved en fejl mindre end 20 pct., og byrådet skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske en takstforhøjelse,' hedder det i dagsordenen for Økonomiudvalgets møde 16. januar.

Læs også: Vedtaget: 10 mio. kr. mere om året til kernevelfærd

Hvis taksterne ikke øges, indebærer det en mindreindtægt i 2018 på 363.799 kr., oplyses det.

Både Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at taksterne forhøjes på denne måde pr. 1. maj:

Fritidsklub forhøjes fra 215 kr. pr. måned til 264 kr.

Ungdomsklub forhøjes fra 69 kr. pr. måned til 75 kr.

Publiceret 19 January 2018 07:00